Beskrivelse
Slidstær og varm skovhuggerskjorte i tyk, flonelsvævet uldblanding med G-1000-forstærkninger over skulderparti og lommeklap. Materialet kombinerer uldens isolerende egenskaber og polyesterens slidstyrke, hvilket giver et skønt vintertøj, som varmer selv i fugtig tilstand. Vid pasform og lægsyede folder over skuldrene giver bedre bevægelsesfrihed. Knapper foran, to brystlommer med knapper.